Kommentarer til 2009
2009 blev året hvor vi nåede op over 150 frivillige. Det er ikke bare frivillige, det er læger, økonomer, jurister, journalister, producere, headhuntere, distributionsledere, kokke, designere, sygeplejersker, fodterapeuter. Det er rart at der er så mange, kompetente mennesker vil hjælpe os.
2009 blev året hvor jeg som "hjemløsepræst" blev inviteret med på Roskilde Festival - takket været Morgencafeen for Hjemløse. Det blev fire dage i stegende sol og varme - iført præstekjole - og mange samtale og møder med mange interesserede i de hjemløses vilkår. Og det lykkedes Morgencafeen at indsamle over 300 aktive medlemmer, sådan at Morgencafeens Giv Din Hånd nu er en anerkendt støtteforening.
For Projekt Gjaestebud blev 2009 også et stort år for os, da Morgencafeen for Hjemløse blev vores nye "naboer", da Morgencafeen fik åbnet afdeling i Kapernaum kirke i Nordvest. Det har betydet meget for mig at kunne henvise de hjemløse til morgenmad hele ugen i stedet for at skulle bede dem komme igen næste uge.
2009 blev igen et år hvor vi var ekslusiv samarbejdspartner med SAND Storkøbenhavn, Sammenslutningen af Nærudvalg i Danmark, dvs. de hjemløses egen organisation, om 1. og 2. juledagsfester.
2009 modtog vi det dobbelte i bidrag i forhold til året før. Det er vi meget taknemmelige for.
Særligt mht. økonomien skal nævnes Københavns Kommunes § 18- midler, Rammekontor for misbrug- og bolig, samt ikke mindst socialborgmester Mikkel Warming skal have en kæmpe tak for at fordoble deres bidrag til os i 2008, og ikke mindst også Københavns nu afgående overborgmester Ritt Bjerregaard, for hendes interesse og besøg i vores projekt.
Velfærdsministeriet har valgt i både 2008 og 2009 at tildele os 35.000 kr. Det er vi naturligvis meget taknemmelige for.
Augustinusfonden støttede os med 30.000 til indkøb af bil, desuden Jesu Kristi kirke med 13.000 kr.
Inden udgangen af året stiftede vi Projekt Gjaestebud som humanitær forening med selvstændig CVR og bestyrelse osv.
Vi håber også i 2010 at opnå anerkendelse af myndighederne som såkaldt skattefritaget støtteforening. Det kræver minimum 300 aktive støttemedlemmer i foreningen.
25. maj 2010